Alkohol slipper skyggerne løs
Du er den sande dig, når du er fuld- dine skyggesider kommer frem.
Lær at elske dem, så du kan frigøre energi
Når du er fuld, er du tættere på at være dig selv, end når du er ædru.
Det kan for mange være svært at acceptere denne sandhed, fordi vi er vant til at tro at alkoholen “gør os til en anden person”.
“Det er fordi, jeg var fuld, at jeg gjorde noget
- pinligt/
- sagde noget dumt/
- mistede kontrollen over min vrede/
- bliver så kærlig”.
Men i virkeligheden så er DET dig.
Når du er fuld, så slipper du alt det løs, som du går og gemmer på til daglig. Det du forsøger at skjule andre ikke må se om dig. Alkoholen gør, at du ikke kan gemme dig.
Skyggearbejde handler netop om at blive mere dig.
- At tage masken af og vise verden hvem du er og alt det du kan.
- At du bliver afslappet i dit eget selskab, så du ikke føler behov for at skjule noget af dig selv - også uden alkohol.
Skyggearbejde og skyggeværktøjerne giver dig et helt nyt syn på dig selv og på andre.
- Du bliver bedre til at håndtere konflikter og lærer at sætte grænser
- Du får mere energifordi du ikke skal bruge kræfterne på at holde skyggerne nede
- Du får mod til at udleve dine drømme
- Du får en grundlæggende forståelsefor hvorfor vi mennesker gør som vi gør
- Du bliver klogere på hvad det er for en modstandog blokering du har, når du prøver at få mere af det du gerne vil i dit liv
Du lærer at blive mere “fuld” igennem skyggearbejdet
At lægge din maske fra dig og acceptere alle sider af dig selv.
Vi har alle masker, som vi tager af og på i forskellige situationer og afhængig af, hvem vi er sammen med.
Vi vil gerne passe ind i omgivelserne - og det gør vi ved at være som den, vi tror de andre vil have, vi skal være.
Det værste vi ved er at blive udstødt - at komme udenfor fællesskabet.
Derfor bruger vi maskerne til at skjule de sider, som er “grimme”. Det vi tror andre ikke kan lide vi er.
Er du for eksempel en pleaser
- en der gerne vil gøre andre glade, så kender du sikkert det med at du glemmer at se på dine egne behov og huske at gøre dig selv glad.
Du tilsidesætter dig selv for, at andre kan være glade. Det har du lært af din mor eller en anden i familien, fordi de gjorde det samme.
Og årsagen til dette er fordi egenskaben “egoistisk” var en dårlig egenskab i din familie. Så du har gjort alt hvad du kunne for ikke at være egoistisk.
Det kan blive for meget - at du er for meget pleasende,at du ødelægger dig selv.
Sådan har vi alle masker og skygger, som vi skjuler.
Noget vi ikke vil have andre skal kalde os.
Egenskaber som vi tror andre vil hade os for eller synes er pinlige.
Skyggearbejde er et stærkt psykologisk redskab.
Med skyggearbejde kommer du ind til kernen, du kommer til at forstå dine skygger.
Og så kan du ikke længere “snyde dig selv”og bare skjule det bagerst i skabet.
Du kan ikke længere give andre skyldenfor hvordan du har det. Eller hvorfor du ikke udlever de drømme du har.
Når du lever med dine skygger og kan omfavne at de er en del af dig, så vil du turde være det, du længe har skjult
- og derved udleve dine drømme.